Spring til indhold

Sundhed, medico og biotech

Det polske marked
Ifølge OECD Economic Surveys Poland vil de offentlige sundhedsudgifter sandsynligvis stige på længere sigt på grund af stigende krav til udviklingen af sundheds- og plejeområdet.

Den manglende finansielle likviditet medfører, at de offentlige sygehuse bliver krediteret af deres leverandører af lægemidler, medicinsk udstyr samt service. Kun 36% af sygehusene betaler rettidigt, 12% overskrider fristen med 1-30 dage, 11% med 31-60 dage, 10% med 61 -90 dage, 8% med 91-120 dage og 23% af hospitalerne betaler med en forsinkelse på 121-250 dage.

Det offentlige sundhedssystems gæld har tiltrukket mange investorer.

Mere end en halv million polakker er blevet uafhængige af det offentlige sundhedsvæsen ved at købe komplekse sundhedspakker fra private medicinske ambulatorier. Det er ofte arbejdsgivere, der dækker udgifterne til disse pakker.
Ligeledes er markedet for private forsikringer begyndt at stige.

Den farmaceutiske industri har oplevet mange strukturelle ændringer de sidste år. I slutningen af 2011 var de fleste statsejede virksomheder privatiseret.

Lov om medicintilskud
Den 1. Januar 2012 trådte loven om medicintilskud i kraft.

Der er to hovedaspekter indført af loven:

  • Indførelse af faste priser (etableret af det polske Sundhedsministerium gennem forhandlinger med ansøgerne) og faste engros- og detailavancer
  • Forbud mod reklame for apoteker. Forbud mod rabatter og fremme af tilskudsprodukter på tværs af alle niveauer i distributionskæden

I følge den seneste PRC’s rapport med titlen “Generic and innovative drugs market in Poland 2012 - Development forecasts for 2012-2014” vil den nye lov have stor effekt på væksten både for original og generisk medicin i Polen.

Import & eksport
Tal fra 2011 viser at Polen importerede farmaceutiske produkter svarende til en værdi af USD 6,05 mia., en stigning på 10,4%. 
Polen eksporterede farmaceutiske produkter svarende til af en værdi af USD 2,47 mia., hvilket er en stigning på 19,6%.


Markedsmuligheder

  • Polen har en stor befolkning
  • Stigende antal af ældre
  • Stor efterspørgsel på lægemidler (Dog for moderne og innovative lægemidler, som sjældent udvikles af lokale producenter)
  • Mulighed for at udvide R&D i landet grundet meget veluddannede folk
  • Stigende marked for private forsikringer

 

Se den nyeste sektoranalyse for sundhed, medico og biotech her

Sidst opdaret Maj 2012

"" Eksportrådet i Polen
Telefon: +48 22 565 2929 eller +48 22 565 2946
wawamb@um.dk

Kontakt
For yderligere information om sundhed, medico og biotech, kontakt venligst


Izabela Kłębek
Tel: +48 22 565 29 16
Mobil: +48 609 824 587
Email: izakle@um.dk