Spring til indhold

Landefakta

Geografi
Hovedstad: Warszawa (1,7 mio. indbyggere (2014))
Areal: 312.679 km2 (Danmark 43.075 km2)
Indbyggertal: 38,0 mio. (2016)
Befolkning: 97,1 pct. polakker (2011)
Sprog: Polsk
Religion: 92,8 pct. tilhører den romersk-katolske kirke (2015)
 ________________________________________

Økonomi

BNP pr. capita: 10.900 EUR (2015), (Danmark: 43.900 EUR (2015)) 
Vækst i BNP i pct.: 2,8 pct. (2016, GUS, Polens Statistik)
Valutakurs: 1 PLN (zloty) svarer til ca. 1,70 DKK (23. januar 2017)
 ________________________________________

Regering

Statsoverhoved: Præsident Andrzej Duda
Regeringsleder: Premierminister Beata Szydło (PiS)
Udenrigsminister: Witold Waszczykowski (PiS)
Vicepremierministre: National udviklingsminister og finansminister Mateusz Morawiecki (PiS), kulturminister Piotr Glinski (PiS), uddannelses- og forskningsminister Jaroslaw Gowin (PiS)

Styreform og indenrigspolitisk kontekst
Republikken Polen er et parlamentarisk demokrati. Den nuværende forfatning trådte i kraft den 25. maj 1997. Den udøvende magt er placeret hos regeringen og præsidenten. Den lovgivende magt er placeret i et tokammersystem bestående af: Senatet (100 pladser) og Sejm (460 pladser, hvoraf ét mandat er reserveret til en minoritetsgruppe) med valg minimum hvert fjerde år. Senatet har relativt begrænset indflydelse. Præsidenten har en række udenrigspolitiske beføjelser og kan nedlægge veto mod lovgivning, undtagen budgettet. Et præsidentielt veto kan omstødes af Sejm med 3/5 flertal. Den dømmende magt er placeret hos domstolene. Det bemærkes i denne forbindelse, at Europa-Kommissionen har indledt dialog med den polske regering om grundlæggende principper for den polske retsstat. Dialogen blev indledt i januar 2016 bl.a. som følge af regeringens initiativer i forhold til den polske forfatningsdomstol. Dialogen pågår fortsat.

Der er valg til præsidentembedet hvert femte år. Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj 2015, hvor Andrzej Duda fra det nationalkonservative Lov- og retfærdighedsparti, tidligere medlem af Europaparlamentet, blev valgt. Duda indtrådte i embedet 6. august 2015. Den primære modkandidat ved valget var den tidligere præsident Bronislaw Komorowski, som var associeret til det nuværende oppositionsparti Borgerplatformen (PO). Det endelig valgresultat i anden valgrunde blev 52,5 pct. til Duda og 47,5 pct. til Komorowski. Valgdeltagelsen ved første valgrunde var 48,8 pct. og 54 pct. ved anden valgrunde.

Der blev afholdt valg til Sejm og Senat den 25. oktober 2015 med en valgdeltagelse på ca. 52 pct. Ved valget til Sejmen blev Lov- og Retfærdighedspartiet det største med 37 pct. af stemmerne. Grundet stemmespild var dette tilstrækkeligt til at give partiet absolut flertal i begge parlamentets kamre. Det største oppositionsparti blev det liberale PO (Borgerplatformen) med 24 pct. af stemmerne. Tredjestørst med 9 pct. blev Kukiz’15, et nyetableret protestparti centreret omkring den tidligere rockstjerne Pawel Kukiz. Ved valget kom desuden endnu et nyt parti, Nowoczesna (Moderne), der med økonomen Ryszard Petru i spidsen fik ca. 8 pct. af stemmerne. PO’s tidligere koalitionspartner, PSL (Det Polske Bondeparti), endte kun lige over spærregrænsen på 5 pct. Den Forenede Venstrefløj (SLD, UP, TR, PZ, PPS) som valgkoalition fik ikke nok stemmer (7,5 pct.) til at komme i Sejmen. Spærregrænsen for partier til Sejmen er 5 pct. og for valgkoalitioner 8 pct.

Efter valget dannede PiS sin egen flertalsregering, hvor Beata Szydło blev premierminister, og en ny regering blev udpeget den 18. november 2015.

Mandatfordelingen i Sejm pr. 23. januar 2017 er som følger:

Lov og retfærdighedspartiet (PiS): 234
Borgerplatformen (PO): 132
Kukiz’15: 35
Nowoczesna: 31
Det Polske Bondeparti (PSL): 16
Europademokraternes forbund (UED): 4 (gruppe dannet efter valget)
Frihed og Solidaritet: 3 (gruppe dannet efter valget)
Uafhængige parlamentsmedlemmer: 4
Ved valget til Senatet i 2015 fik PiS 62 mandater, PO 33 mandater, PSL 1 mandat, 1 uafhængig. Derudover har 3 senatorer, som stillede op som uafhængige kandidater, efter valget dannet en gruppe.

Økonomisk situation
Efter EU-medlemskabet i 2004 har polsk økonomi udviklet sig særdeles positivt med vækstrater på 5-6 pct. årligt frem til 2008. De væsentligste faktorer bag væksten var store udenlandske direkte investeringer (mellem 7 og 11 mia. euro årligt), markante tilførsler af EU-midler (mere end 500 mia. kr. i perioden 2007-2013), en voksende polsk eksport og ikke mindst et stærkt stigende indenlandsk forbrug navnlig drevet af den voksende middelklasse i de store byer. I 2009 var Polen det eneste EU-land, der oplevede positive vækstrater (1,6 pct.), mens alle øvrige EU-lande oplevede negativ vækst som følge af den økonomiske og finansielle krise. De følgende år (2010-2011) klarede Polen sig bemærkelsesværdigt godt igennem den krisen med vækstrater på ca. 4 pct. årligt, og den polske finansielle sektor var grundlæggende stabil.

I 2012 begyndte Polen for alvor at mærke den internationale økonomiske krise i form af faldende aktivitet på eksportmarkederne, nedjustering af kapaciteten og vanskeligere adgang til finansiering. Den årlige BNP-vækst faldt således til 1,9 pct. i 2012 og 1,6 pct. i 2013. Den lavere vækst betød, at arbejdsløsheden steg. Pr. januar 2014 toppede arbejdsløsheden med 14 % ifølge GUS (Polens centrale statistik kontor). Siden januar 2014 har arbejdsløsheden dog været stødt faldende og ligger i starten af 2017 på ca. 8 % (ifølge regeringens egne opgørelser), hvilket er historisk lavt. Efter 2015, der bød på en høj vækst på 3,9%, var der lavere vækst i 2016, hvor særligt et fald i investeringsniveauet på mere end 5% bidrog til, at økonomien voksede med 2,8% (GUS, Polsk Statistik). Polsk økonomi er dog fortsat blandt de hurtigst voksende i Europa med en vækst drevet af privatforbrug, investeringer og eksport. Den polske regering forventer vækst på 3,6% i 2017. De stærke vækstrater har blandt andet medvirket til, at Polen i juni 2015 kunne træde ud af EU’s underskudsprocedure (”Excessive Deficit Procedure (EDP)”), som Polen var en del af i perioden 2009-2015.

Danmark eksporterede i 2015 varer til Polen for i alt 18,4 mia. kr., hvilket gør Polen til Danmarks niendestørste eksportmarked. Den danske import fra Polen var i 2015 på 19,3 mia. kr. Ikke mindst de meget store investeringer i energi, miljø og infrastruktur er væsentlige markedsmuligheder i de kommende år, men også det voksende marked i kølvandet på den almindelige velstandsstigning vil medføre gode muligheder for danske virksomheder. Polen modtog i perioden 2007-2013 67,7 mia. Euro i tilskud fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde, og vil i den nuværende syvårige budgetperiode 2014-2020 modtage omkring DKK 100 mia. årligt, inklusiv landbrugsstøtte. Disse midler skal bl.a. investeres i udvikling af landdistrikter, infrastruktur og modernisering af polsk industri.

Udenrigspolitisk situation
Det europæiske og transatlantiske samarbejde er fortsat hjørnesten for den polske udenrigspolitik. En væsentlig forudsætning herfor blev opfyldt med Polens NATO-medlemskab i marts 1999 og EU-medlemskab den 1. maj 2004. Den polske befolkning ser fortsat positivt på EU-samarbejdet og hører til de mest EU-positive blandt EU-landene. Meningsmålinger angiver således, at EU-medlemskabet støttes af mellem 70-80% af den polske befolkning.
Mens opbakningen til EU-samarbejdet er stor, har den økonomiske og finansielle krise i Europa gjort den polske befolkning skeptisk overfor deltagelse i euroen. Der er således i befolkningen nu et klart flertal for, at Polen ikke skal tiltræde euro-samarbejdet. Den polske regering selv har ingen planer om at arbejde for tiltrædelse af Euro-samarbejdet på kort sigt. I EU-kredsen har den nye polske regering særligt lagt vægt på at styrke samarbejdet i Visegrad-gruppen, der – udover Polen – består af Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Polen har traditionelt lagt stor vægt på relationerne til de østlige naboer, særligt Ukraine. Derfor har Polen også været stærk tilhænger af EU-sanktioner mod Rusland, som svar på den russiske aggression på Krim og handlinger i det østlige Ukraine. Polen er særdeles agtpågivende over for Rusland, der ses som den primære langsigtede sikkerhedspolitiske trussel for nærområdet.
Et tæt og godt forhold til USA har traditionelt været prioriteret højt i Warszawa og er det stadigvæk. Man tillægger den polsk-amerikanske strategiske samarbejdsaftale, som blev indgået i august 2008, stor vægt. USA’s helt centrale rolle som sikkerhedspolitisk alliancepartner fremhæves ofte fra polsk side, herunder også med henvisning til deltagelse i NATOs missilforsvar fra og med 2018.

Sikkerhedspolitisk situation
Sikkerhedspolitisk fortsætter Polen integrationen i EU-strukturerne, men særligt NATO-samarbejdet står centralt for Polen samtidig med, at man fastholder et tæt bilateralt samarbejde med USA. Efter NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 blev det vedtaget, at NATO’s østlige flanke styrkes gennem stationering af multinationale bataljoner. I Polen kommer USA til at have kommandoen over bataljonen, hvor de første tropper ankom i januar 2017. Også på det sikkerhedspolitiske område ønsker Polen at intensivere det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde inden for Visegradsamarbejdet samt med de baltiske lande.

Siden udbruddet af konflikten i Ukraine i foråret 2014 har Polen justeret sit sikkerhedspolitiske fokus fra det globale mod nærområdet, hvilket er blevet reflekteret i en ny polsk sikkerhedsstrategi vedtaget i slutningen af 2014. Hovedbudskabet er, at NATO bør fokusere på territorialforsvar i Europa og på NATOs artikel 5 forpligtelse (musketer-ed), hvilket er noget som Polen i flere år har argumenteret for. Udviklingen i Ukraine ses at understøtte dette. Derudover har sikkerhedsstrategien fået en bredere tilgang bl.a. omfattende energiforsyning, civilt beredskab og cyberkriminalitet, mens der er mindre fokus på deltagelse i internationale operationer. Polen har i de senere år droslet ned på internationale engagementer. Polen deltog bl.a. ikke i Libyen-operationen i 2011, bidrog ikke til den fransk-ledede intervention i Mali og den efterfølgende FN-tilstedeværelse. Indtil efteråret 2014 bidrog Polen til NATOs indsats i Afghanistan, der dog nu er erstattet af et langt mindre bidrag til NATOs træningsmission i Kabul. Polen bidrager også til træningsmissioner i Irak, Qatar og Kuwait.

Det polske forsvar gennemgår en omfattende moderniseringsproces og har siden juni 2009 udelukkende haft et forsvar af fastansatte soldater. Dog har der i 2014 været en debat om at finde en måde, hvor man kan inddrage de frivillige, forsvarsvenlige organisationer i landets forsvar og den danske model med organiseringen af et Hjemmeværn tjener som inspiration.  Det har resulteret i, at der i december blev vedaget en lov om oprettelse af et territorialt forsvar, som primært vil bestå af frivillige. Opstartsfasen blev påbegyndt i starten af 2017 og forventes at være færdiggjort i 2019. Styrken består af 53.000 mand. Det polske forsvar kommer derfor (inkl. det territoriale forsvar) til at have en samlet kapacitet på 150.000 soldater i 2019.

Forsvarsbudgettet lå i 2016 på 2 % af BNP (omkring PLN 35,9 mia.) og er således i tråd med udmeldingerne fra NATO-topmødet i Wales i 2014. Ud af dette er PLN 8,43 mia. forbeholdt programmer i moderniseringsplanen. De seneste års økonomiske udvikling i Polen med vækst på omkring 3 % af BNP har betydet et stødt stigende forsvarsbudget.

Opdateret 3. februar 2017