Spring til indhold

Landefakta

Geografi
Indbyggertal: 38,4 mio. (2017)
Areal: 312.679 km2
Hovedstad: Warszawa, 1,7 mio. indbyggere (2017)
Befolkning: 97,7 pct. polakker (2016)
Sprog: polsk
Religion: 92,8 pct. tilhører den romersk-katolske kirke (2015)
Middellevetid: Mænd: 74 år, Kvinder: 82 år (2016)
 ________________________________________

Økonomi
BNP pr. capita: 11,800 EUR ; Danmark: 46,500 EUR  (2017) 
Vækst i BNP i pct.: 4,6 pct. (2017, OECD)
Valutakurs: 1 PLN (zloty) svarer til ca. 1,76 DKK (26. marts 2018)
 ________________________________________

Regering
Statsoverhoved: Præsident Andrzej Duda
Regeringsleder: Premierminister Mateusz Morawiecki (PiS)
Udenrigsminister: Jacek Czaputowicz (PiS)
Vicepremierministre: Beata Szydlo (PiS), kulturminister Piotr Glinski (PiS), uddannelses- og forskningsminister Jaroslaw Gowin (PiS)

Styreform og indenrigspolitisk kontekst
Republikken Polen er et parlamentarisk demokrati. Den nuværende forfatning trådte i kraft den 25. maj 1997. Den udøvende magt er placeret hos regeringen og præsidenten. Den lovgivende magt er placeret i et tokammersystem bestående af: Senatet (100 pladser) og Sejm (460 pladser, hvoraf ét mandat er reserveret til en minoritetsgruppe) med valg minimum hvert fjerde år. Ved valg til Sejmen vælges kandidaterne i et proportionalt valgsystem, hvor spærregrænsen ligger på 5 pct. for partier og 8 pct. for valgkoalitioner. Ved valg til senatet vælges kandidaterne i enkeltmandskredse efter ’first-past-the-post’ princippet. Senatet har relativt begrænset indflydelse. Præsidenten har en række udenrigspolitiske beføjelser og kan nedlægge veto mod lovgivning, undtagen budgettet. Et præsidentielt veto kan omstødes af Sejm med 3/5 flertal.

Den dømmende magt er placeret hos domstolene. Det bemærkes i denne forbindelse, at Europa-Kommissionen har indledt dialog med den polske regering om grundlæggende principper for den polske retsstat. Dialogen blev indledt i januar 2016 bl.a. som følge af regeringens initiativer i forhold til den polske forfatningsdomstol samt reformer af de polske domstole. I december 2017 besluttede Kommissionen at aktivere den såkaldte artikel 7, stk. 1 over for Polen, der er en formel advarsel for overtrædelse af fundamentale retsstatsprincipper. Processen pågår fortsat.

Der er valg til præsidentembedet hvert femte år. Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj 2015, hvor Andrzej Duda, på det tidspunkt medlem af det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti og tidligere medlem af Europaparlamentet, blev valgt. Duda indtrådte i embedet 6. august 2015. Den primære modkandidat ved valget var den tidligere præsident Bronislaw Komorowski, som var associeret til det nuværende oppositionsparti Borgerplatformen (PO). Det endelig valgresultat i anden valgrunde blev 52,5 pct. til Duda og 47,5 pct. til Komorowski. Valgdeltagelsen ved første valgrunde var 48,8 pct. og 54 pct. ved anden valgrunde.

Der blev afholdt valg til Sejm og Senat den 25. oktober 2015 med en valgdeltagelse på ca. 51 pct. Ved valget til Sejmen blev Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) det største parti med 37 pct. af stemmerne. Grundet stemmespild, som følge af spærregrænsen på 5 pct. for partier og 8 pct. for valgkoalitioner ved valg til Sejmen, var dette tilstrækkeligt til at give PiS absolut flertal i begge parlamentets kamre. Det største oppositionsparti blev det liberale PO (Borgerplatformen) med 24 pct. af stemmerne. Tredjestørst med 9 pct. blev Kukiz’15, et nyetableret protestparti centreret omkring den tidligere rockstjerne Pawel Kukiz. Ved valget kom desuden endnu et nyt parti, Nowoczesna (Moderne), der fik ca. 8 pct. af stemmerne. PO’s tidligere koalitionspartner, PSL (Det Polske Bondeparti), endte kun lige over spærregrænsen på 5 pct. Den Forenede Venstrefløj (SLD, UP, TR, PZ, PPS) som valgkoalition fik 7,5 pct. og altså ikke nok til at komme i Sejmen. Ved valget til Senatet i 2015 fik PiS 62 mandater, PO 33 mandater, PSL 1 mandat, 1 uafhængig. Derudover har 3 senatorer, som stillede op som uafhængige kandidater, efter valget dannet en gruppe. Grundet stemmespild, jf. den relativt høje spærregrænse ved valg til Sejmen, var resultatet tilstrækkeligt til at give PiS absolut flertal i begge parlamentets kamre.

Efter valget dannede PiS sin egen flertalsregering, hvor Beata Szydło blev premierminister, og en ny regering blev udpeget den 18. november 2015. Den 8. december 2017 trådte premierminister Szydło tilbage. Hendes efterfølger blev den tidligere finansminister Mateusz Morawiecki, der formelt tiltrådte den 20. december 2017. Den nye premierminister gennemførte efterfølgende en regeringsrokade den 9. januar 2018.

Mandatfordelingen i Sejm pr. 23. januar 2017 er som følger:
Lov og retfærdighedspartiet (PiS): 234
Borgerplatformen (PO): 132
Kukiz’15: 35
Nowoczesna: 31
Det Polske Bondeparti (PSL): 16
Europademokraternes forbund (UED): 4 (gruppe dannet efter valget)
Frihed og Solidaritet: 3 (gruppe dannet efter valget)
Uafhængige parlamentsmedlemmer: 4

Økonomisk situation
Siden EU-medlemskabet i 2004 har polsk økonomi udviklet sig særdeles positivt. Med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 3,9 pct. for perioden 2004-2017 placerer polsk økonomi sig blandt de hurtigst voksende i Europa. Selv under den økonomiske og finansielle krise klarede Polen sig bemærkelsesværdigt godt og oplevede, som det eneste EU-land, positive vækstrater i alle årene (2009-2011). Efter et en mindre dyk i 2012-2013, hvor den gennemsnitlige vækst var på mere beskedne 1,5%, er polsk økonomi de seneste år kommet tilbage på sporet, og ifølge OECD blev væksten i 2017 på 4,6 pct. Stigninger i privatforbrug, investeringer og eksport var de primære drivere. De seneste års økonomiske vækst har desuden medført at arbejdsløsheden ved udgangen af 2017 ifl. Eurostat lå på 4,4 pct., hvilket er det laveste niveau siden 1991.

I EU’s nuværende syvårige budgetperiode (2014-2020) er Polen den største modtager af EU-midler, og modtager omkring DKK 100 mia. årligt. Foruden landbrugsstøtte kommer disse midler fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde og skal bl.a. investeres i udvikling af landdistrikter, infrastruktur og modernisering af polsk industri.

Danmark eksporterede i 2017 varer til Polen for i alt 20,1 mia. kr., hvilket gør Polen til Danmarks niendestørste eksportmarked. Den danske import fra Polen var i 2017 på 24,3 mia. kr.

Udenrigspolitisk situation
Det europæiske- og transatlantiske samarbejde er hjørnestenen i den polske udenrigspolitik. En væsentlig forudsætning herfor blev opfyldt med Polens NATO-medlemskab i marts 1999 og EU-medlemskab den 1. maj 2004. Desuden har et tæt og godt forhold til USA har traditionelt været prioriteret højt i Warszawa.

Ift. EU-samarbejdet hører den polske befolkning til de mest EU-positive. Meningsmålinger angiver således, at EU-medlemskabet støttes af mellem 70-80 pct. af den polske befolkning. Mens opbakningen til EU-samarbejdet er høj, har den økonomiske og finansielle krise i Europa gjort polakkerne skeptiske over for deltagelse i euroen. Der er således et klart flertal for, at Polen ikke skal tiltræde euro-samarbejdet. Den polske regering har ikke umiddelbart planer om at arbejde for tiltrædelse af Euro-samarbejdet på kort sigt. I EU-kredsen har den nuværende polske regering lagt vægt på at styrke samarbejdet i Visegrad-gruppen, der foruden Polen består af Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Polen har traditionelt lagt stor vægt på relationerne til de østlige naboer, særligt Ukraine. Det anslås, at mere end en million ukrainere opholder sig i Polen, herunder en betydelig andel studerende og vandrende arbejdstagere.

Sikkerhedspolitisk situation
Sikkerhedspolitisk fortsætter Polen integrationen i EU-strukturerne og deltager også i det forstærkede samarbejde (PESCO), men særligt NATO-samarbejdet står centralt for Polen. I tillæg hertil fastholdes et tæt bilateralt samarbejde med USA, som man ofte fremhæver som en central sikkerhedspolitisk alliancepartner. Danmark samarbejder desuden med Tyskland og Polen i det multilaterale korpshovedkvarter (MNC NE), der er placeret i Szczecin i det nordvestlige Polen.

Polsk sikkerhedspolitik skal overvejende ses i lyset af Rusland, som i Polen anses som den primære langsigtede sikkerhedstrussel. Særligt konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim dannede baggrund for, at Polen i 2014 vedtog en ny sikkerhedsstrategi, hvis hovedfokus mere entydigt var på nærområdet, herunder territorialforsvaret. Efter NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 blev det vedtaget, at NATO’s østlige flanke fra januar 2017 styrkes gennem stationering af multinationale bataljoner under amerikansk ledelse. Derudover har sikkerhedsstrategien fået en bredere tilgang til sikkerhed, der bl.a. omfatter energiforsyning, civilt beredskab og cyber. Indtil efteråret 2014 bidrog Polen til NATOs militære indsats i Afghanistan. I dag bidrager Polen i træningsmissioner i Afghanistan, Irak, Qatar og Kuwait. Siden 2017 har 169 polske soldater været udstationeret i Letland som en del af NATO’s ’Enhanced Forward Presence’ mission, og siden februar 2018 har 100 polske soldater deltaget i EU’s ’Operation Sophia’, som har til opgave at mindske illegal migration over Middelhavet.

De seneste års økonomiske udvikling i Polen har betydet stødt stigende forsvarsbudgetter. Fra officielt hold ønsker man at bruge 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet, således at man lever op til NATO’s målsætning. Over de kommende år planlægger den polske regering gradvist at hæve forsvarsudgifterne, så forsvarsbudgettet i 2030 beløber sig til 2,5 pct. af BNP. Man har desuden oprettet ’Territorial Defence Force’, der fra 2019 vil bestå af 53.000 frivillige organiseret bl.a. efter inspiration fra det danske Hjemmeværn. Alt i alt kommer det polske forsvar således til at have en samlet kapacitet på 150.000 soldater i 2019.

Opdateret 29. marts 2018