Landefakta
Landefakta
Geografi
Indbyggertal: ca. 37,667,000 (2023, GUS)
Areal: 313.931 km2 (2023, GUS)
Hovedstad: Warszawa, ca. 1,8 mio. indbyggere (2023, GUS)
Befolkning: 97,6 pct. polakker (2021, GUS)
Sprog: Polsk
Religion: 89,77 pct. tilhører den romersk-katolske kirke (2021, GUS)
Middellevetid: Mænd: 73,4 år, Kvinder: 81,1 år (2022, GUS)
________________________________________
Økonomi
BNP pr. capita: 16.906 EUR (2022, Oxford Economics, data hentet d. 8. februar 2024)
Vækst i BNP i pct.: 0,2 pct. (2023, GUS)
Valutakurs: 1 PLN (zloty) svarer til ca. 1,72 DKK (Danmarks Nationalbank, opdateret 16. april 2024)
________________________________________
Statsoverhoved
Præsident Andrzej Duda
Regering
Regeringsleder: Premierminister Donald Tusk (PO)
Vicepremierministre: Władysław Kosiniak-Kamysz (PSL), Krzysztof Gawkowski (Nowa Lewica)
Udenrigsminister: Radosław Sikorski (PO)
Styreform og indenrigspolitisk kontekst
Republikken Polen er et parlamentarisk demokrati. Den nuværende forfatning trådte i kraft den 25. maj 1997. Den udøvende magt er placeret hos regeringen og præsidenten. Den lovgivende magt er placeret i et tokammersystem bestående af: Senatet (100 pladser) og Sejmen (460 pladser. Ved valg til Sejmen vælges kandidaterne i et proportionalt valgsystem, hvor spærregrænsen ligger på 5 pct. for partier og 8 pct. for valgkoalitioner. Ved valg til Senatet vælges kandidaterne i enkeltmandskredse efter ’first-past-the-post’ princippet. Senatet har relativt begrænset indflydelse. Præsidenten har en række udenrigspolitiske beføjelser og kan nedlægge veto mod lovgivning, undtagen budgettet. Et præsidentielt veto kan omstødes af Sejmen med 3/5 flertal.
Den dømmende magt er placeret hos domstolene. Regeringen arbejder på reform af retsstaten. Intentionen er, at rulle reformerne, som er indført af den tidligere nationalkonservative Lov- og retfærdighedsregering (2015-2023) tilbage. EU-Kommissionen har blandt andre udtrykt bekymring for, at reformerne som blev indført fra 2015 modarbejdede EU’s grundlæggende værdier, herunder uafhængige domstole, som beskyttes af EU-traktaten. I EU’s flerårige budget for 2021-2027 er der indført en retsstatsmekanisme, som betinger medlemsstaters adgang til EU-midler med, at retsstatsprincipperne skal overholdes. I anerkendelse af den nye regerings arbejde med retsstatsreformer, meddelte EU-Kommissionen den 29. februar 2024, at de retsstatsrelaterede milepæle for Polens COVID-19 genopretningsplan er blevet godkendt og ikke længere blokerer for Polens adgang til genopretningsmidler eller samhørighedsmidler (i alt 137 mia. euro).
Der er valg til præsidentembedet hvert femte år. Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj-juli 2020, hvor siddende præsident Andrzej Duda (tidligere medlem af Lov og Retfærdighedspartiet, PiS) blev genvalgt. Duda blev genindsat den 6. august 2020. Den primære modkandidat ved valget var borgmesteren i Warszawa, Rafał Trzaskowski, som er medlem af Borgerplatformen. Det endelige valgresultat i anden valgrunde blev 51,03 pct. til Duda og 48,97 pct. til Trzaskowski. Valgdeltagelsen ved første valgrunde var 64,51 pct. og 68,18 pct. ved anden valgrunde. Der afholdes igen præsidentvalg i Polen i 2025.
Der blev afholdt valg til Sejmen og Senatet den 15. oktober 2023 med en rekordhøj valgdeltagelse på 74,4 pct. En alliance bestående af bl.a. Borgerplatformen, Venstre og Tredje Vej fik her 53,7 pct. af stemmerne. Tilsammen fik de et komfortabelt flertal i parlamentets underhus, Sejmen, 248 pladser ud af 460, og den 13. december indgik de en koalitionsregering anført af Donald Tusk fra Borgerplatformen.
Mandatfordelingen i Sejm efter valget i oktober 2023:
*Lov og Retfærdighed: Lov og Retfærdighed (PiS), Suverænt Polen Borgerkoalitionen: Borgerplatformen, Moderne, Polsk Initativ, De Grønne, AGROunion Tredje Vej: PSL, Polen 2050, etc. Venstre: Nye Venstre, Venstre Sammen, etc. Konføderationen: Forbund for den Polske Krone, Nyt Håb, National Bevægelse, etc.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Ved valget til overhuset, Senatet, blev Borgerplatformen det største parti med 41 af de 100 pladser i Senatet. Den Tredje Vej fik 11 pladser, og Venstre fik 9 pladser. Regeringskoalitionen med Borgerplatformen i spidsen har således det absolutte flertal. Det største oppositionsparti Lov og Retfærdighed (PiS) fik 34 pladser. 5 pladser gik til uafhængige.
Mandatfordelingen i Senatet efter valget i oktober 2023:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Økonomisk situation
Siden Polen blev medlem af EU i 2004 har landet gennemgået en storstilet økonomisk transformation. Med en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 4 pct. siden 2004 placerer polsk økonomi sig blandt de hurtigst voksende i Europa. Selv under finanskrisen i 2008-2011 opnåede Polen vækst. Under den økonomiske krise som følge af COVID-19 i 2020 oplevede Polen kun et beskedent fald i BNP sammenlignet med andre EU-lande, ligesom Polens økonomi, til trods for at være hårdt mærket af krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise nu igen er i fremgang. Der forventes en BNP-vækst på 3,2 procent i 2024. Ifølge Eurostat var arbejdsløsheden i Polen 2,9 pct. i februar 2024, én af de laveste i EU.
I EU’s nuværende syvårige budgetperiode (2021-2027) står Polen til at modtage 100 mia. DKK årligt, hvilket gør landet til den største modtager af EU-midler. Foruden midler fra EU’s Genopretningsfond, som er vedtaget som respons på de økonomiske konsekvenser af COVID-19, kommer midlerne fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde og landbrugsstøtten.
Danmark eksporterede i 2022 til Polen for i alt 54,4 mia. kr., hvilket gør Polen til Danmarks niende største eksportmarked. Den danske import af varer og services fra Polen var i 2022 på 56,8 mia. kr.
Udenrigspolitisk situation
Det europæiske og transatlantiske samarbejde er hjørnestenene i den polske udenrigspolitik. De vigtigste samarbejder for Polen er derfor medlemskaberne af NATO og EU.
Ift. EU-samarbejdet hører den polske befolkning til de mest EU-positive. Meningsmålinger angiver således, at EU-medlemskabet støttes af mellem 80-90 pct. af den polske befolkning. Der er dog et klart flertal for, at Polen ikke skal tiltræde euro-samarbejdet. Den nuværende polske regering lægger vægt på at genoplive Weimarformatet, der foruden Polen består af Frankrig og Tyskland. Samtidigt orienterer man sig i stigende grad imod samarbejde med de nordisk-baltiske lande. Polen har traditionelt lagt stor vægt på relationerne til de østlige naboer, særligt Ukraine.
Pr. 13 februar 2024 har Polen udstedt personnummer (PESEL-UKR) og tildelt midlertidig beskyttelse til 1.756.777 flygtninge fra Ukraine. Heraf var 952.109 registreringer aktive.
Sikkerhedspolitisk situation
Polsk sikkerhedspolitik skal overvejende ses i lyset af truslen fra Rusland, som i Polen anses for at være den primære langsigtede sikkerhedstrussel. Med Ruslands invasion af Ukraine anser Polen den sikkerhedspolitiske situation i regionen for at være permanent forværret. Krigen i Ukraine har skabt en ny geopolitisk verdensorden, uden mulighed for umiddelbart at vende tilbage til tilstanden før den 24. februar 2022. Polen er en aktiv fortaler for skærpet militær støtte til Ukraine.
Sikkerhedspolitisk står NATO-samarbejdet centralt for Polen. USA er den centrale alliancepartner for Polen, hvilket kommer til udtryk i den i 2020 indgåede samarbejdsaftale (EDCA) tilstedeværelsen af amerikanske tropper og våbensystemer på polsk territorium. Et vigtigt resultat fra NATO-topmødet i Madrid 2022 og Vilnius 2023 var i polsk optik således beslutningen om øget amerikansk militær tilstedeværelse i Europa, og en styrkelse af den østlige flanke, herunder etablering af et hovedkvarter i Polen for den amerikanske hærs 5. korps. Øget NATO tilstedeværelse på østflanken, etablering af nye forsvarsplaner, kollektivt forsvar og en ny model for generering af militære enheder til NATOs styrkestruktur står højt på Polens NATO-agenda.
Derudover har sikkerhedsstrategien en bredere tilgang til sikkerhed, der bl.a. omfatter energiforsyning, civilt beredskab og cyberforsvar. I dag bidrager Polen med ca. 1000 udsendte tropper til missioner i regi af bl.a. NATO og EU, og Polen er værtsnation for et af styrkehovedkvartererne for EU's træningsmission til støtte for Ukraine. Polen deltager endvidere med soldater i Estland og Rumænien som en del af NATO’s ’Enhanced Forward Presence’ mission.
Der er ikke mindst i lyset af Ruslands invasion af Ukraine en bred opbakning i Polen til regeringens sikkerhedspolitiske linje og behovet for oprustning og modernisering af forsvaret. Forsvarsbudgettet udgør 3,1 procent af BNP i 2024. Derudover har Polen etableret en forsvarsfond som skal bidrage til finansiering af indkøb af nyt materiel og våbensystemer. Polens forsvarsudgifter forventes at udgøre ca. 4,3 procent af BNP i 2024. Polen har således potentiale til at opbygge EU’s stærkeste hær ved udgangen af dette årti.
Polen og Danmark deler bl.a. interesser i forhold til Østersøen og Baltikum. De fælles interesser er bl.a. afspejlet i samarbejdet i NATOs multinationale korpshovedkvarter i Szczecin, hvor Polen, Danmark og Tyskland er rammenationer.
Opdateret 18-04-2024