En ny og forbedret version afUdenrigsministeriets app Rejseklar er nu i luften!
Rejseklar-appen er relevant for alle danske rejsende og fastboende i udlandet og god at have ved hånden både før og under rejsen.
Med appen kan du bl.a.:
- Tilmelde dig Danskerlisten i 195 lande over hele verden og få push-beskeder direkte i mobilen, hvis der opstår en alvorlig krise af betydning for sikkerheden i det land, hvor du er.
- Følge med i sikkerhedssituationen i et land uden selv at være der, ligesom du kan abonnere på nyheder om landet uden at være tilmeldt Danskerlisten.
- Få nem adgang til Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledninger, som du let kan søge i.
- Få hurtig adgang til at se, om der kræves visum til et land eller, om der er særlige krav til pas.
Danskerne tjekkede online rejsevejledninger 3,5 millioner gange sidste år.
Rigtig god fornøjelse!