Spring til indhold

MEN'S EHF EURO 2016 i Polen

22.01.2016  16:23
EUROPEAN HANDBALL CHAMPIONSHIP i Polen 15-31 januar 2016

"" 

Europamesterskabet i håndbold 2016 for herrer bliver afholdt fra den 15. januar til den 31. januar i Polen, hvor Danmark vil spille i Gruppe D. Danmark vil spille deres indledende gruppekampe i Gdansk, senere hen mellemrunden i Wroclaw og (forhåbentligt) til sidst finaler i Krakow.

De indledende gruppekampe vil blive spillet:

• Lørdag den 16. januar, kl. 20:15 mod Rusland
• Mandag den 18. januar, kl. 20:15 mod Montenegro
• Onsdag den 20. januar, kl. 20:00 mod Ungarn

Europamesterskabet i Polen giver danske håndboldfans en unik mulighed for at støtte de danske drenge gennem tre fantastiske polske byer med hver deres særpræg. Forhåbentligt vil slutrunden lede danske håndboldfans fra Gdansk til Wroclaw, og hele vejen til finalen i Krakow den 31. januar.

I denne forbindelse har Ambassadør, Steen Hommel, udtalt sig:


Kære danske håndboldfans,

Velkommen til en stor sportslig oplevelse, og helt sikker også et rigtig godt ophold i Polen for alle, der støtter op om landsholdet fra tribunen.

Polen har stor erfaring med at arrangere store internationale sportsbegivenheder, og de polske byer i spillekalenderen kan alle deltagere glæde sig til. I starter i Gdansk - arnestedet for kommunismens fald, tager til Wroclaw, der er Europas kulturby 2016 og slutter forhåbentligvis først i Krakow – en af Europas smukkeste byer.

Jeg melder mig i koret af alle dem der har store forventninger til de danske håndboldherre. Det er i sig selv flot at have spillet sig i EM-slutrunden, men jeg håber selvfølgelig på meget mere… Billetten til Krakow er købt.

Steen Hommel
Danmarks Ambassadør



 

Borgerservice på ambassaden i Warszawa arbejder tæt sammen med vores honorære konsulater for at bistå danskere, hvis såfremt der skulle opstå problemer under MEN’s EHF EURO 2016 i Polen.

I sager om mistede pas, fængsling, sygdom, dødsfald m.v., kan danskere henvende sig til:  

Ambassaden i Warszawa +48 22 565 29 15 - ambassadens konsulære afdeling (åbningstid fra 10:00 – 15:00). Konsulær service udenfor arbejdstider: +48 605 786 527 - vicekonsul Ewa Bartoszuk Nielsen (sprog: dansk, engelsk, polsk).

Konsulatet i Gdynia  +48 609 060 624 - konsul Julian Skelnik (sprog: engelsk, polsk).

Konsulatet i Wroclaw +48 71 372 39 50 - konsulatet. Konsulær service udenfor arbejdstider:  +48 602 251 111 - konsul Maria Keller (sprog: engelsk, polsk).

Konsulatet i Krakow   +48 12 421 71 20 - konsulatet. Konsulær service udenfor arbejdstider:  +48 601 336 880 - konsul Janusz Kahl (sprog: dansk, engelsk, polsk).

Øvrige danske honorære konsulater i Polen: TRYK HER.

 

 

Vi inviterer alle fans til en hjemmeside www.danmarkigdansk.dk for yderligere oplysninger.