Landefakta
Landefakta
Geografi
Indbyggertal: ca. 37.392.000 (2025, GUS)
Areal: 313.933 km2 (2024, GUS)
Hovedstad: Warszawa, ca. 1,8 mio. indbyggere (2025, GUS)
Befolkning: 98,8 pct. polakker (2021, GUS)
Sprog: Polsk
Religion: 92,6 pct. tilhører den romersk-katolske kirke (2021, GUS)
Middellevetid: Mænd: 74,7 år, Kvinder: 82 år (2024, GUS)
________________________________________
Økonomi
BNP pr. capita: 26.810 USD (2025, IMF, data hentet d. 9. september)
Vækst i BNP i pct.: forventes at være 3,4% i 2025 (2025, Polens finans- og økonomiministerium)
Valutakurs: 1 PLN (zloty) svarer til ca. 1,75 DKK (Danmarks Nationalbank, opdateret 8. oktober 2025)
________________________________________
Statsoverhoved
Præsident Karol Nawrocki
Regering
Regeringsleder: Premierminister Donald Tusk (KO)
Vicepremierministre: Władysław Kosiniak-Kamysz (PSL), Krzysztof Gawkowski (Nowa Lewica),
Radosław Sikorski (KO)Udenrigsminister: Radosław Sikorski (KO)
Styreform og indenrigspolitisk kontekst
Republikken Polen er et parlamentarisk demokrati. Den nuværende forfatning trådte i kraft den 25. maj 1997. Den udøvende magt er placeret hos regeringen og præsidenten. Den lovgivende magt er placeret i et tokammersystem bestående af: Senatet (100 pladser) og Sejmen (460 pladser. Ved valg til Sejmen vælges kandidaterne i et proportionalt valgsystem, hvor spærregrænsen ligger på 5 pct. for partier og 8 pct. for valgkoalitioner. Ved valg til Senatet vælges kandidaterne i enkeltmandskredse efter ’first-past-the-post’ princippet. Senatet har relativt begrænset indflydelse. Præsidenten har en række udenrigspolitiske beføjelser og kan nedlægge veto mod lovgivning, undtagen budgettet. Et præsidentielt veto kan omstødes af Sejmen med 3/5 flertal.
Den dømmende magt er placeret hos domstolene. Regeringen arbejder på reform af retsstaten. Intentionen er, at rulle reformerne, som er indført af den tidligere nationalkonservative Lov- og retfærdighedsregering (2015-2023) tilbage. EU-Kommissionen har blandt andre udtrykt bekymring for, at reformerne som blev indført fra 2015 modarbejdede EU’s grundlæggende værdier, herunder uafhængige domstole, som beskyttes af EU-traktaten. I EU’s flerårige budget for 2021-2027 er der indført en retsstatsmekanisme, som betinger medlemsstaters adgang til EU-midler med, at retsstatsprincipperne skal overholdes. I anerkendelse af den nye regerings arbejde med retsstatsreformer, meddelte EU-Kommissionen den 29. februar 2024, at de retsstatsrelaterede milepæle for Polens COVID-19 genopretningsplan er blevet godkendt og ikke længere blokerer for Polens adgang til genopretningsmidler eller samhørighedsmidler (i alt 137 mia. euro).
Der er valg til præsidentembedet hvert femte år. Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj-juni 2025, hvor Karol Nawrocki, der er associeret med Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), blev valgt. Den primære modkandidat ved valget var Warszawas borgmester, Rafal Trzaskowski. Det endelige resultat i anden valgrunde blev 50,89 pct. til Nawrocki og 49,11 pct. til Trzaskowski. Nawrocki fik særlig høj tilslutning på landet (ca. 64 %), og særligt i det østlige og sydøstlige Polen. Valgdeltagelsen på 71,63 pct. var historisk høj. Valget af den nationalkonservative Karol Nawrocki kan udfordre den siddende koalitionsregerings reformbestræbelser, herunder ved præsidentens vetoret over ny lovgivning.
Der blev afholdt valg til Sejmen og Senatet den 15. oktober 2023 med en rekordhøj valgdeltagelse på 74,4 pct. En alliance bestående af bl.a. Borgerplatformen, Venstre og Tredje Vej fik her 53,7 pct. af stemmerne. Tilsammen fik de et komfortabelt flertal i parlamentets underhus, Sejmen, 248 pladser ud af 460, og den 13. december indgik de en koalitionsregering anført af Donald Tusk fra Borgerplatformen.
Mandatfordelingen i Sejm efter valget i oktober 2023:
*Lov og Retfærdighed: Lov og Retfærdighed (PiS), Suverænt Polen Borgerkoalitionen: Borgerplatformen, Moderne, Polsk Initativ, De Grønne, AGROunion Tredje Vej: PSL, Polen 2050, etc. Venstre: Nye Venstre, Venstre Sammen, etc. Konføderationen: Forbund for den Polske Krone, Nyt Håb, National Bevægelse, etc.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Ved valget til overhuset, Senatet, blev Borgerplatformen det største parti med 41 af de 100 pladser i Senatet. Den Tredje Vej fik 11 pladser, og Venstre fik 9 pladser. Regeringskoalitionen med Borgerplatformen i spidsen har således det absolutte flertal. Det største oppositionsparti Lov og Retfærdighed (PiS) fik 34 pladser. 5 pladser gik til uafhængige.
Mandatfordelingen i Senatet efter valget i oktober 2023:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Siden Polen blev medlem af EU i 2004 har landet gennemgået en storstilet økonomisk transformation. Med en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 4 pct. siden 2004 placerer polsk økonomi sig blandt de hurtigst voksende i Europa. Selv under finanskrisen i 2008-2011 opnåede Polen vækst. Under den økonomiske krise som følge af COVID-19 i 2020 oplevede Polen kun et beskedent fald i BNP sammenlignet med andre EU-lande. Til trods for krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise, er den polske økonomi nu igen i fremgang, og der forventes en BNP-vækst på 3,4 procent i 2025. Ifølge en opgørelse bidrog ukrainske flygtninge med 2,7 procent af BNP-væksten i 2024. Polen ventes ifølge IMF, at blive blandt verdens 20 største økonomier i 2025.
I EU’s nuværende syvårige budgetperiode (2021-2027) er Polen den største nettomodtager af EU-midler. Foruden midler fra EU’s Genopretningsfond, som blev vedtaget som respons på de økonomiske konsekvenser af COVID-19, kommer midlerne fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde og landbrugsstøtten.
Danmark eksporterede i 2024 til Polen for i alt 55,7 mia. kr., hvilket gjorde Polen til Danmarks tiende største eksportmarked. Den danske import af varer og tjenesteydelser fra Polen var i 2024 på 64 mia. kr..
Udenrigspolitisk situation
Det europæiske og transatlantiske samarbejde er hjørnestenene i den polske udenrigspolitik. De vigtigste samarbejder for Polen er derfor medlemskaberne af NATO og EU.
Ift. EU-samarbejdet hører den polske befolkning til de mest EU-positive. Meningsmålinger angiver således, at EU-medlemskabet støttes af over 80 pct. af den polske befolkning. Der er dog et klart flertal for, at Polen ikke skal tiltræde euro-samarbejdet. Den nuværende polske regering lægger vægt på at genoplive Weimar-formatet, der foruden Polen består af Frankrig og Tyskland. Samtidigt orienterer man sig i stigende grad imod samarbejde med de nordisk-baltiske lande. Polen har traditionelt lagt stor vægt på relationerne til de østlige naboer, særligt Ukraine.
Pr. 14. oktober 2025 har 2 mio. flygtninge fra Ukraine søgt om midlertidig beskyttelse i Polen. Heraf var 1.001.832 registreringer aktive (data.unhcr.org).
Sikkerhedspolitisk situation
Polsk sikkerhedspolitik kan overvejende ses i lyset af truslen fra Rusland, som i Polen anses for at være den primære langsigtede sikkerhedstrussel. Med Ruslands fuldskala invasion af Ukraine anser Polen den sikkerhedspolitiske situation i regionen for at være permanent forværret. Krigen i Ukraine har skabt en ny geopolitisk verdensorden, uden mulighed for umiddelbart at vende tilbage til tilstanden før den 24. februar 2022. Siden Ruslands omfattende krænkelse af polsk luftrum d. 9.-10. september 2025, der fik Polen til at udløse NATO’s artikel 4, har man i NATO-regi, med dansk deltagelse, oprettet Operation Eastern Sentry. Operationen skal styrke luftforsvaret ved NATO’s østlige flanke. Polen er en aktiv fortaler for øget militær støtte til Ukraine.
Sikkerhedspolitisk står NATO-samarbejdet som hjørnestenen for Polen. USA er fortsat en meget central alliancepartner for Polen, hvilket kommer til udtryk i den i 2020 indgåede samarbejdsaftale (EDCA) om tilstedeværelsen af amerikanske tropper og våbensystemer på polsk territorium. En tilstedeværelse, der i 2025 blev forsikret af USA’s præsident Donald Trump. Øget NATO-tilstedeværelse på østflanken, etablering af nye forsvarsplaner, kollektivt forsvar og afskrækkelse står højt på Polens NATO-agenda.
Derudover har sikkerhedsstrategien en bredere tilgang til sikkerhed, der bl.a. omfatter energiforsyning, civilt beredskab og cyberforsvar. I dag bidrager Polen med ca. 1.000 udsendte tropper til missioner i regi af bl.a. NATO og EU, og Polen er værtsnation for flere træningsmissioner til støtte for Ukraine. Polen deltager endvidere med soldater i Estland og Rumænien som en del af NATO’s ’Enhanced Forward Presence’ mission.
Der er ikke mindst i lyset af Ruslands invasion af Ukraine en bred opbakning i Polen til regeringens sikkerhedspolitiske linje og behovet for oprustning og modernisering af forsvaret. I 2025 er de samlede planlagte forsvarsudgifter 186 mia. PLN (ca. 326 mia. DKK), hvilket udgør 4,7% af BNP. Polen er et foregangsland i NATO, og er dermed allerede tæt på at indfri Haag-topmødets aftale fra 2025, om at bruge 5 % af BNP på forsvar i 2035. Landet er således godt på vej til at opbygge EU’s stærkeste hær ved udgangen af dette årti.
Polen og Danmark deler bl.a. interesser i forhold til Østersøen og Baltikum, ikke mindst i den fælles indsats mod hybride trusler, samt tilstedeværelsen af skibe fra den russiske skyggeflåde. De fælles interesser er bl.a. afspejlet i samarbejdet i NATO’s multinationale korpshovedkvarter i Szczecin, hvor Polen, Danmark og Tyskland er rammenationer samt den danske deltagelse i Operation Eastern Sentry.
Opdateret 06-11-2025