Gå til indhold

Landefakta

Geografi
Indbyggertal: 38,3 mio. (2020, GUS)
Areal: 312.679 km2
Hovedstad: Warszawa, 1,8 mio. indbyggere (2019, GUS)
Befolkning: 97,7 pct. polakker (2016)
Sprog: Polsk
Religion: 92,8 pct. tilhører den romersk-katolske kirke (2016, GUS)
Middellevetid: Mænd: 74 år, Kvinder: 82 år (2019, GUS)
 ________________________________________

Økonomi
BNP pr. capita: 13.000 EUR ; Danmark: 26.030 EUR  (2019, Eurostat) 
Vækst i BNP i pct.: 4,5 pct. (2019, Eurostat)
Valutakurs: 1 PLN (zloty) svarer til ca. 1,64 DKK (25. februar 2021, Danmarks Nationalbank)
 ________________________________________

 

Regering
Statsoverhoved: Præsident Andrzej Duda
Regeringsleder: Premierminister Mateusz Morawiecki (PiS)
Vicepremierministre: Minister for statsejede virksomheder Jacek Sasin (PiS); minister for kultur og kulturarv Piotr Gliński (PiS); udviklings- og beskæftigelsesminister Jarosław Gowin (Porozumienie); leder af statens sikkerhedskomité Jarosław Kaczyński (PiS).

Udenrigsminister: Zbigniew Rau (PiS)

Europaminister: Konrad Szymański (PiS)

 

Styreform og indenrigspolitisk kontekst

Republikken Polen er et parlamentarisk demokrati. Den nuværende forfatning trådte i kraft den 25. maj 1997. Den udøvende magt er placeret hos regeringen og præsidenten. Den lovgivende magt er placeret i et tokammersystem bestående af: Senatet (100 pladser) og Sejm (460 pladser, hvoraf ét mandat er reserveret til en minoritetsgruppe) med valg minimum hvert fjerde år. Ved valg til Sejmen vælges kandidaterne i et proportionalt valgsystem, hvor spærregrænsen ligger på 5 pct. for partier og 8 pct. for valgkoalitioner. Ved valg til senatet vælges kandidaterne i enkeltmandskredse efter ’first-past-the-post’ princippet. Senatet har relativt begrænset indflydelse. Præsidenten har en række udenrigspolitiske beføjelser og kan nedlægge veto mod lovgivning, undtagen budgettet. Et præsidentielt veto kan omstødes af Sejm med 3/5 flertal.


Den dømmende magt er placeret hos domstolene. Siden 2016 har den siddende regerings reformer af domstolene vakt bekymring for den polske retsstats tilstand. Europa-Kommissionen er bekymret for, at reformerne går imod EU’s grundlæggende værdier, herunder uafhængige domstole, som beskyttes af EU-traktaten. Denne bekymring er rejst gennem processer udstukket i EU-traktaten samt retssager ved EU-Domstolen. Der er med EU’s flerårige budget for 2021-2027 også indført en ny retsstatsmekanisme, som betinger medlemsstaters adgang til EU-midler med, at retsstatsprincipperne skal overholdes.  

 

Der er valg til præsidentembedet hvert femte år. Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj-juli 2020, hvor siddende præsident Andrzej Duda (medlem af det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, PiS) blev genvalgt. Duda blev genindsat den 6. august 2020. Den primære modkandidat ved valget var borgmesteren i Warszawa Rafał Trzaskowski, som er medlem af oppositionspartiet Borgerplatformen (PO). Det endelige valgresultat i anden valgrunde blev 51,03 pct. til Duda og 48,97 pct. til Trzaskowski. Valgdeltagelsen ved første valgrunde var 64,51 pct. og 68,18 pct. ved anden valgrunde. Der afholdes igen præsidentvalg i Polen i 2025.

 

Der blev afholdt valg til Sejm og Senat den 13. oktober 2019 med en valgdeltagelse på ca. 62 pct.

Ved valget til Sejmen fik regeringskoalitionen anført af Lov- og Retfærdighedspartiet 43,6 pct af stemmerne. Grundet det polske valgsystem var det tilstrækkeligt til at give koalitionen flertal i parlamentets underhus, Sejm, med sammenlagt 235 pladser ud af 460.

 

Det største oppositionsparti blev PO (Borgerplatformen) med 27,4% af stemmerne. Tredjestørst blev den nye venstrefløjskoalition Lewica, der fik 12,6% af stemmerne. Folkepartiet PSL fik 8,6% af stemmerne. Ved valget kom desuden et nyt parti, højrefløjspartiet Konføderationen, der fik 6,8% af stemmerne. Partiet Polen 2050 har i 2021 fået tre medlemmer i Sejmen, som er skiftet væk fra andre oppositionspartier. Næste parlamentsvalg finder forventeligt sted i 2023.

 

Ved valget til overhuset, Senatet, blev PiS også det største parti med 49 af de 100 pladser i Senatet, men oppositionens partier har tilsammen et flertal i Senatet. PO fik 43 pladser, PSL 3 pladser, socialistpartiet SLD 2 pladser, og 3 pladser gik til uafhængige. Der er desuden afsat én fast repræsentant for Polens tyske mindretal. Valget betød derfor, at PiS mistede det absolutte flertal, de havde haft i Senatet siden 2015.

Valgresultatet betød, at PiS kunne danne regering under premierminister Mateusz Morawiecki, der kunne præsentere sit nye ministerhold og sit politiske program for det polske parlament den 19. november 2019. Den nye polske regering kunne blandt andet byde på den første polske klimaminister.

 

Mandatfordelingen i Sejm pr. februar 2021 er som følger:

 

Lov og retfærdighedspartiet (PiS)

234

Borgerkoalitionen (PO-KO)

132

Lewica (SLD, Wiosna, Razem)

48

PSL (inkl.Kukiz’15)

29

Konføderationen

11

Poland 2050

3

Uafhængige

2

Den tyske minoritet

1

 

 

Økonomisk situation

Siden Polen blev medlem af EU i 2004 har landet gennemgået en storstilet økonomisk transformation. Med en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 4% siden 2004 placerer polsk økonomi sig blandt de hurtigst voksende i Europa. Selv under finanskrisen i 2008-2011 opnåede Polen vækst, og under den økonomiske krise som følge af COVID-19 i 2020 har Polen kun oplevet et beskedent fald i BNP sammenlignet med andre EU-lande. Det sunde makroøkonomiske grundlag har medført, at arbejdsløsheden ved udgangen af 2020 lå på 3,1%, som er den laveste i EU.


I EU’s nuværende syvårige budgetperiode (2021-2027) er Polen den største modtager af EU-midler, og modtager omkring DKK 100 mia. årligt. Foruden EU’s genopretningspakke, der er vedtaget som svar på de økonomiske konsekvenser af COVID-19, kommer disse midler fra landbrugsstøtten samt EU’s struktur- og samhørighedsfonde. En ambitiøs polsk tilgang til særligt den grønne omstilling vil spille en stor rolle i, hvordan midlerne fra genopretningspakken skal bruges.

 

Danmark eksporterede i 2019 varer til Polen for i alt 24,1 mia. kr., hvilket gør Polen til Danmarks niendestørste eksportmarked. Den danske import fra Polen var i 2019 på 27,19 mia. kr.


Udenrigspolitisk situation

Det europæiske og transatlantiske samarbejde er hjørnestenene i den polske udenrigspolitik. De vigtigste samarbejder for Polen er derfor medlemskaberne af NATO og soptaget i EU som en del af østudvidelsen i Athen-traktaten sammen med ni andre østeuropæiske lande. Polen er desuden en del af Visegrádgruppen (også kaldet V4), som består af fire centraleuropæiske lande i EU. 


Ift. EU-samarbejdet hører den polske befolkning til de mest EU-positive. Meningsmålinger angiver således, at EU-medlemskabet støttes af mellem 70-80 pct. af den polske befolkning. Mens opbakningen til EU-samarbejdet er høj, har den økonomiske og finansielle krise i Europa gjort polakkerne skeptiske over for deltagelse i euroen. Der er således et klart flertal for, at Polen ikke skal tiltræde euro-samarbejdet. Den polske regering har ikke umiddelbart planer om at arbejde for tiltrædelse af euro-samarbejdet på kort sigt. I EU-kredsen har den nuværende polske regering lagt vægt på at styrke samarbejdet i Visegrad-gruppen, der foruden Polen består af Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Polen har traditionelt lagt stor vægt på relationerne til de østlige naboer, særligt Ukraine. Det anslås, at mere end en million ukrainere opholder sig i Polen, herunder en betydelig andel studerende og vandrende arbejdstagere.


Sikkerhedspolitisk situation

Sikkerhedspolitisk står NATO-samarbejdet centralt for Polen. USA er den centrale alliancepartner for Polen, hvilket kommer til udtryk både i NATO-samarbejdet og ved tilstedeværelsen af amerikanske tropper og våbensystemer på polsk territorium. I august 2020 underskrev Polen og USA den bilaterale forsvarsaftale ’Enhanced Defence Cooperation Agreement’ (EDCA), som bl.a. indebærer udstationering af yderligere 1.000 amerikanske soldater i Polen og et fremskudt hovedkvarter i den vestlige by Poznań. Danmark samarbejder desuden med Tyskland og Polen i det multilaterale korpshovedkvarter (MNC NE), der er placeret i Szczecin i det nordvestlige Polen.


Som en del af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik deltager Polen i det forstærkede forsvarssamarbejde PESCO og i militære EU-missioner i Bosnien, Middelhavet og den Centralafrikanske Republik. Polen deltager desuden i FN’s fredsbevarende mission i Libanon.


Polsk sikkerhedspolitik skal overvejende ses i lyset af truslen fra Rusland, som i Polen anses for at være den primære langsigtede sikkerhedstrussel. Særligt konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim dannede baggrund for, at Polen i 2014 vedtog en ny sikkerhedsstrategi, hvis hovedfokus mere entydigt var på nærområdet, herunder territorialforsvaret. Efter NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 blev det vedtaget, at NATO’s østlige flanke fra januar 2017 skulle styrkes gennem stationering af multinationale bataljoner under amerikansk ledelse. Derudover har sikkerhedsstrategien fået en bredere tilgang til sikkerhed, der bl.a. omfatter energiforsyning, civilt beredskab og cyber. I dag bidrager Polen i træningsmissioner i Irak og Qatar. Polen deltager endvidere med soldater i Estland som en del af NATO’s ’Enhanced Forward Presence’ mission. Polen fulgte i den første halvdel af 2021 NATO trop og trak sig ud af Afghanistan.


De seneste års økonomiske udvikling i Polen har betydet støt stigende forsvarsbudgetter. Polen bruger over 2 pct. af sit BNP på forsvarsbudgettet, og lever dermed op til NATO’s målsætning. Over de kommende år planlægger den polske regering gradvist at hæve forsvarsudgifterne, så forsvarsbudgettet i 2030 beløber sig til 2,5 pct. af BNP. Man har desuden oprettet ’Territorial Defence Force’, som man har et mål om vil overstige 50.000 frivillige organiseret bl.a. efter inspiration fra det danske Hjemmeværn. Alt i alt kommer det polske forsvar således til at have en samlet kapacitet på 160.000 soldater i 2021.

 

 

Opdateret 26. juli 2021