Spring til indhold

Landefakta

Geografi
Indbyggertal: 38,4 mio. (2018, GUS)
Areal: 312.679 km2
Hovedstad: Warszawa, 1,7 mio. indbyggere (2017)
Befolkning: 97,7 pct. polakker (2016)
Sprog: Polsk
Religion: 92,8 pct. tilhører den romersk-katolske kirke (2017, PRC)
Middellevetid: Mænd: 74 år, Kvinder: 82 år (2018, GUS)
 ________________________________________

Økonomi
BNP pr. capita: 12,400 EUR ; Danmark: 46,500 EUR  (2018, Eurostat) 
Vækst i BNP i pct.: 5,1 pct. (2018, Eurostat)
Valutakurs: 1 PLN (zloty) svarer til ca. 1,72 DKK (7. august 2019, Danmarks Nationalbank)
 ________________________________________

 

Regering
Statsoverhoved: Præsident Andrzej Duda
Regeringsleder: Premierminister Mateusz Morawiecki (PiS)
Vicepremierministre: Minister for statsejede virksomheder Jacek Sasin (PiS); minister for kultur og kulturarv Piotr Gliński (PiS) og minister for forskning og videregående uddannelser Wojciech Murdzek (PiS).

Udenrigsminister: Jacek Czaputowicz (PiS)

Europaminister: Konrad Szymański (PiS)

 

Styreform og indenrigspolitisk kontekst
Republikken Polen er et parlamentarisk demokrati. Den nuværende forfatning trådte i kraft den 25. maj 1997. Den udøvende magt er placeret hos regeringen og præsidenten. Den lovgivende magt er placeret i et tokammersystem bestående af: Senatet (100 pladser) og Sejm (460 pladser, hvoraf ét mandat er reserveret til en minoritetsgruppe) med valg minimum hvert fjerde år. Ved valg til Sejmen vælges kandidaterne i et proportionalt valgsystem, hvor spærregrænsen ligger på 5 pct. for partier og 8 pct. for valgkoalitioner. Ved valg til senatet vælges kandidaterne i enkeltmandskredse efter ’first-past-the-post’ princippet. Senatet har relativt begrænset indflydelse. Præsidenten har en række udenrigspolitiske beføjelser og kan nedlægge veto mod lovgivning, undtagen budgettet. Et præsidentielt veto kan omstødes af Sejm med 3/5 flertal.


Den dømmende magt er placeret hos domstolene. Det bemærkes i denne forbindelse, at Europa-Kommissionen siden 2016 har haft dialog med den polske regering om grundlæggende principper for den polske retsstat. Dialogen blev indledt bl.a. som følge af regeringens initiativer i forhold til den polske forfatningsdomstol samt reformer af de polske domstole. I december 2017 besluttede Kommissionen at aktivere den såkaldte artikel 7, stk. 1 over for Polen, der er en formel advarsel for overtrædelse af fundamentale retsstatsprincipper. Processen pågår fortsat.

 

Der er valg til præsidentembedet hvert femte år. Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj 2015, hvor Andrzej Duda, på det tidspunkt medlem af det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti og tidligere medlem af Europaparlamentet, blev valgt. Duda indtrådte i embedet 6. august 2015. Den primære modkandidat ved valget var den tidligere præsident Bronisław Komorowski, som var associeret til det nuværende oppositionsparti Borgerplatformen (PO). Det endelig valgresultat i anden valgrunde blev 52,5 pct. til Duda og 47,5 pct. til Komorowski. Valgdeltagelsen ved første valgrunde var 48,8 pct. og 54 pct. ved anden valgrunde. Der afholdes igen præsidentvalg i Polen den 10. maj 2020.

 

Der blev afholdt valg til Sejm og Senat den 13. oktober 2019 med en valgdeltagelse på ca. 62 pct. Ved valget til Sejmen blev Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) det største parti med 43,6 pct. af stemmerne. Grundet det polske valgsystem var det tilstrækkeligt til at give PiS absolut flertal i parlamentet underhus, Sejm, hvor PiS fik sammenlagt 235 pladser af 460. Det største oppositionsparti blev PO (Borgerplatformen) med 27,4% af stemmerne. Tredjestørst blev den nye venstrefløjskoalition Lewica, der fik 12,6% af stemmerne. Folkepartiet PSL fik 8,6% af stemmerne. Ved valget kom desuden et nyt parti, højrefløjspartiet Konføderationen, der fik 6,8% af stemmerne.

 

Ved valget til overhuset, Senatet, blev PiS også det største parti med 49 af de 100 pladser i Senatet. PO fik 43 pladser, PSL 3 pladser, socialistpartiet SLD 2 pladser, og 3 pladser gik til uafhængige. Valget betød derfor, at PiS mistede det absolutte flertal, de havde haft i Senatet siden 2015.

 

Valgresultatet betød, at PiS kunne fortsætte sin flertalsregering under ledelse af premierminister Mateusz Morawiecki, der kunne præsentere sin nye regering og sit politiske program for det polske parlament den 19. november 2019. Den nye polske regering kunne blandt andet byde på den første polske klimaminister.

 

Mandatfordelingen i Sejm pr. 16. oktober 2019 er som følger:

 

Lov og retfærdighedspartiet (PiS)

235

Borgerkoalitionen (PO-KO)

134

Lewica (SLD, Wiosna, Razem)

49

PSL (inkl.Kukiz’15)

30

Konføderationen

11

Den tyske minoritet

1

 

 

  

 

 

Økonomisk situation
Siden EU-medlemskabet i 2004 har polsk økonomi udviklet sig særdeles positivt. Med en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 4% siden 2004 placerer polsk økonomi sig blandt de hurtigst voksende i Europa. Selv under den økonomiske og finansielle krise klarede Polen sig bemærkelsesværdigt godt og oplevede, som det eneste EU-land, positive vækstrater i alle årene (2009-2011). Efter et mindre dyk i 2012-2013, hvor den gennemsnitlige vækst var på mere beskedne 1,5%, er polsk økonomi de seneste år kommet tilbage på sporet, og ifølge Eurostat blev væksten i 2018 på 5,1 pct. Stigninger i privatforbrug, investeringer og eksport var de primære drivere. Der er dog tegn på, at de kommende år vil byde på lavere vækstrater. De seneste års økonomiske vækst har desuden medført, at arbejdsløsheden i 2019 ifølge eurostat lå på et historisk lavt niveau med 3,4%.


I EU’s nuværende syvårige budgetperiode (2014-2020) er Polen den største modtager af EU-midler, og modtager omkring DKK 100 mia. årligt. Foruden landbrugsstøtte kommer disse midler fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde og skal bl.a. investeres i udvikling af landdistrikter, infrastruktur og modernisering af polsk industri.

 

Danmark eksporterede i 2018 varer til Polen for i alt 20,5 mia. kr., hvilket gør Polen til Danmarks niendestørste eksportmarked. Den danske import fra Polen var i 2018 på 25,6 mia. kr.


Udenrigspolitisk situation
Det europæiske- og transatlantiske samarbejde er hjørnestenen i den polske udenrigspolitik. En væsentlig forudsætning herfor blev opfyldt med Polens NATO-medlemskab i marts 1999 og EU-medlemskab den 1. maj 2004. Desuden har et tæt og godt forhold til USA  traditionelt været prioriteret højt i Warszawa.


Ift. EU-samarbejdet hører den polske befolkning til de mest EU-positive. Meningsmålinger angiver således, at EU-medlemskabet støttes af mellem 70-80 pct. af den polske befolkning. Mens opbakningen til EU-samarbejdet er høj, har den økonomiske og finansielle krise i Europa gjort polakkerne skeptiske over for deltagelse i euroen. Der er således et klart flertal for, at Polen ikke skal tiltræde euro-samarbejdet. Den polske regering har ikke umiddelbart planer om at arbejde for tiltrædelse af euro-samarbejdet på kort sigt. I EU-kredsen har den nuværende polske regering lagt vægt på at styrke samarbejdet i Visegrad-gruppen, der foruden Polen består af Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Polen har traditionelt lagt stor vægt på relationerne til de østlige naboer, særligt Ukraine. Det anslås, at mere end en million ukrainere opholder sig i Polen, herunder en betydelig andel studerende og vandrende arbejdstagere.


Sikkerhedspolitisk situation
Sikkerhedspolitisk fortsætter Polen integrationen i EU-strukturerne og deltager også i det forstærkede samarbejde (PESCO), men særligt NATO-samarbejdet står centralt for Polen. I tillæg hertil fastholdes et tæt bilateralt samarbejde med USA, som man ofte fremhæver som en central sikkerhedspolitisk alliancepartner. Danmark samarbejder desuden med Tyskland og Polen i det multilaterale korpshovedkvarter (MNC NE), der er placeret i Szczecin i det nordvestlige Polen.


Polsk sikkerhedspolitik skal overvejende ses i lyset af Rusland, som i Polen anses som den primære langsigtede sikkerhedstrussel. Særligt konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim dannede baggrund for, at Polen i 2014 vedtog en ny sikkerhedsstrategi, hvis hovedfokus mere entydigt var på nærområdet, herunder territorialforsvaret. Efter NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 blev det vedtaget, at NATO’s østlige flanke fra januar 2017 styrkes gennem stationering af multinationale bataljoner under amerikansk ledelse. Derudover har sikkerhedsstrategien fået en bredere tilgang til sikkerhed, der bl.a. omfatter energiforsyning, civilt beredskab og cyber. Indtil efteråret 2014 bidrog Polen til NATOs militære indsats i Afghanistan. I dag bidrager Polen i træningsmissioner i Afghanistan, Irak, Qatar og Kuwait. Polen deltager ligeledes med soldater i Estland som en del af NATO’s ’Enhanced Forward Presence’ mission.


De seneste års økonomiske udvikling i Polen har betydet støt stigende forsvarsbudgetter. Fra officielt hold ønsker man at bruge 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet, således at man lever op til NATO’s målsætning. Over de kommende år planlægger den polske regering gradvist at hæve forsvarsudgifterne, så forsvarsbudgettet i 2030 beløber sig til 2,5 pct. af BNP. Man har desuden oprettet ’Territorial Defence Force’, der ved udgangen af 2021 vil bestå af 53.000 frivillige organiseret bl.a. efter inspiration fra det danske Hjemmeværn. Alt i alt kommer det polske forsvar således til at have en samlet kapacitet på 150.000 soldater i 2021.

 

Opdateret 2. juli 2020