Gå til indhold

Landefakta

Landefakta

Geografi
Indbyggertal: ca. 37,749,000 (2023, GUS)
Areal: 312.720 km2
Hovedstad: Warszawa, ca. 1,8 mio. indbyggere (2021, GUS)
Befolkning: 97,7 pct. polakker (2016)
Sprog: Polsk
Religion: 92,6 pct. tilhører den romersk-katolske kirke (2021, GUS)
Middellevetid: Mænd: 71,8 år, Kvinder: 79,7 år (2021, GUS)
 ________________________________________

Økonomi
BNP pr. capita: 14.688 EUR ; Danmark: 68.591 EUR  (2022, OECD) 
Vækst i BNP i pct.: 5,2 pct. (2022, Oxford Economics)
Valutakurs: 1 PLN (zloty) svarer til ca. 1,67 DKK (5. juni 2023, Danmarks Nationalbank)
 ________________________________________

 

Regering
Statsoverhoved: Præsident Andrzej Duda
Regeringsleder: Premierminister Mateusz Morawiecki (PiS)
Vicepremierministre:
Jarosław Kaczyński (PiS)

Udenrigsminister: Zbigniew Rau (PiS)

Europaminister: Szymon Szynkowski vel Sęk (PiS)

 

Styreform og indenrigspolitisk kontekst

Republikken Polen er et parlamentarisk demokrati. Den nuværende forfatning trådte i kraft den 25. maj 1997. Den udøvende magt er placeret hos regeringen og præsidenten. Den lovgivende magt er placeret i et tokammersystem bestående af: Senatet (100 pladser) og Sejmen (460 pladser, hvoraf ét mandat er reserveret til en minoritetsgruppe) med valg minimum hvert fjerde år. Ved valg til Sejmen vælges kandidaterne i et proportionalt valgsystem, hvor spærregrænsen ligger på 5 pct. for partier og 8 pct. for valgkoalitioner. Ved valg til Senatet vælges kandidaterne i enkeltmandskredse efter ’first-past-the-post’ princippet. Senatet har relativt begrænset indflydelse. Præsidenten har en række udenrigspolitiske beføjelser og kan nedlægge veto mod lovgivning, undtagen budgettet. Et præsidentielt veto kan omstødes af Sejmen med 3/5 flertal.


Den dømmende magt er placeret hos domstolene. Siden 2016 har den siddende regerings reformer af domstolene vakt bekymring for den polske retsstats tilstand. Europa-Kommissionen er bekymret for, at reformerne går imod EU’s grundlæggende værdier, herunder uafhængige domstole, som beskyttes af EU-traktaten. Denne bekymring er rejst gennem processer udstukket i EU-traktaten samt retssager ved EU-Domstolen. Der er med EU’s flerårige budget for 2021-2027 også indført en retsstatsmekanisme, som betinger medlemsstaters adgang til EU-midler med, at retsstatsprincipperne skal overholdes. EU-genopretningsmidler på op til 35,4 mia. EUR tilbageholdes indtil Polen opfylder en række konkrete reformkrav (milepæle), herunder ændringer, som skal styrke de polske domstoles uafhængighed.

 

Der er valg til præsidentembedet hvert femte år. Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj-juli 2020, hvor siddende præsident Andrzej Duda (medlem af det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, PiS) blev genvalgt. Duda blev genindsat den 6. august 2020. Den primære modkandidat ved valget var borgmesteren i Warszawa, Rafał Trzaskowski, som er medlem af oppositionspartiet Borgerplatformen (PO). Det endelige valgresultat i anden valgrunde blev 51,03 pct. til Duda og 48,97 pct. til Trzaskowski. Valgdeltagelsen ved første valgrunde var 64,51 pct. og 68,18 pct. ved anden valgrunde. Der afholdes igen præsidentvalg i Polen i 2025.

 

Der blev afholdt valg til Sejmen og Senatet den 13. oktober 2019 med en valgdeltagelse på ca. 62 pct. Ved valget til Sejmen fik regeringskoalitionen anført af Lov- og Retfærdighedspartiet 43,6 pct. af stemmerne. Grundet det polske valgsystem var det tilstrækkeligt til at give koalitionen flertal i parlamentets underhus, Sejmen, med sammenlagt 235 pladser ud af 460.

 

Det største oppositionsparti blev Borgerplatformen (PO) med 27,4 pct. af stemmerne. Tredjestørst blev den nye venstrefløjskoalition Venstre (Lewica), der fik 12,6 pct. af stemmerne. Folkepartiet PSL fik 8,6 pct. af stemmerne. Ved valget kom desuden et nyt parti, højrefløjspartiet Konføderationen, der fik 6,8 pct. af stemmerne. Siden valget er en del nye politiske grupperinger opstået af medlemmer, som er skiftet væk fra de øvrige partier.

 

Mandatfordelingen i Sejm pr. februar 2023:

Politiske grupper

November 2019

Februar 2023

 

Lov og retfærdighed (PiS)

235

228

 

Borgerkoalitionen (KO)

134

126

 

Venstre (Lewica)

49

44

 

Polsk Koalition (KP)

30

24

 

Konføderationen

11

9

 

Polen 2050

-

6

 

Enigheden

-

4

 

Kukiz’ 15–Direkte demokrati

-

3

 

Det Polske Socialistiske Parti

-

3

 

Den Polske Sag

-

3

 

Libertarianerne

-

3

 

Uafhængige

1

7

 

Total antal medlemmer

460

 

 

 

 

 

Ved valget til overhuset, Senatet, blev PiS også det største parti med 48 af de 100 pladser i Senatet, men oppositionens partier har tilsammen et flertal i Senatet. PO fik 43 pladser, PSL 3 pladser, socialistpartiet SLD 2 pladser, og 4 pladser gik til uafhængige. Der er desuden afsat én fast repræsentant for Polens tyske mindretal. Valget betød derfor, at PiS mistede det absolutte flertal, de havde haft i Senatet siden 2015, hvilket – trods ændringer i mandatfordelingen – fortsat er tilfældet.

 

Mandatfordelingen i Senatet pr. januar 2023:

Politiske grupper

November 2019

Januar 2023

 

Lov og retfærdighed (PiS)

48

46

 

Borgerkoalitionen (KO)

43

40

 

Polsk Koalition (KP)

3

4

 

Venstre (Lewica)

2

-

 

Kreds af uafhængige senatorer

-

3

 

Det Polske Socialistiske Parti

-

1

 

Polen 2050

-

1

 

Enigheden

-

1

 

Uafhængige

4

3

 

Total antal medlemmer

100

99*

 

*I den nuværende periode er der et manglende sæde pga. dødsfald

 

Valgresultatet betød, at PiS kunne danne regering under premierminister Mateusz Morawiecki, der kunne præsentere sit nye ministerhold og sit politiske program for det polske parlament den 19. november 2019. Den nye polske regering kunne blandt andet byde på den første polske klimaminister.

 

Næste valg til parlamentet skal finde sted i efteråret 2023.

 

Økonomisk situation

Siden Polen blev medlem af EU i 2004 har landet gennemgået en storstilet økonomisk transformation. Med en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 4 pct. siden 2004 placerer polsk økonomi sig blandt de hurtigst voksende i Europa. Selv under finanskrisen i 2008-2011 opnåede Polen vækst. Under den økonomiske krise som følge af COVID-19 i 2020 oplevede Polen kun et beskedent fald i BNP sammenlignet med andre EU-lande, ligesom Polens økonomi, til trods for at være hårdt mærket af krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise, ser ud til at være kommet bedre gennem 2022 end frygtet. Polens finansministerium forventer en BNP-vækst på omkring 1,7 pct. i 2023. Arbejdsløsheden var i maj 2023 på 5.1 pct., én af de laveste i EU.


I EU’s nuværende syvårige budgetperiode (2021-2027) står Polen til at modtage 100 mia. DKK årligt, hvilket gør landet til den største modtager af EU-midler. Foruden midler fra EU’s Genopretningsfond, som er vedtaget som respons på de økonomiske konsekvenser af COVID-19, kommer midlerne fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde og landbrugsstøtten.

 

Danmark eksporterede i 2021 varer til Polen for i alt 30,2 mia. kr., hvilket gør Polen til Danmarks niende største eksportmarked. Den danske import fra Polen af varer og services var i 2021 på 46,1 mia. kr.

 

Udenrigspolitisk situation

Det europæiske og transatlantiske samarbejde er hjørnestenene i den polske udenrigspolitik. De vigtigste samarbejder for Polen er derfor medlemskaberne af NATO og EU. Polen er desuden en del af Visegrádgruppen (også kaldet V4), som består af fire centraleuropæiske lande i EU (Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet og Polen). 


Ift. EU-samarbejdet hører den polske befolkning til de mest EU-positive. Meningsmålinger angiver således, at EU-medlemskabet støttes af mellem 80-90 pct. af den polske befolkning. Mens opbakningen til EU-samarbejdet er høj, har den økonomiske og finansielle krise i Europa gjort polakkerne skeptiske over for deltagelse i euroen. Der er således et klart flertal for, at Polen ikke skal tiltræde euro-samarbejdet. Den polske regering har ikke umiddelbart planer om at arbejde for tiltrædelse af euro-samarbejdet på kort sigt. I EU-kredsen har den nuværende polske regering lagt vægt på at styrke samarbejdet i Visegrad-gruppen, der foruden Polen består af Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Samarbejdet med Ungarn er imidlertid mærket af krigen i Ukraine. Polen har traditionelt lagt stor vægt på relationerne til de østlige naboer, særligt Ukraine.

 

Polen har modtaget flere flygtninge fra Ukraine end noget andet land i verden. Flere end 1,5 mio. ukrainske flygtninge har modtaget midlertidig beskyttelse, og Polens udgifter til flygtningehåndtering i 2022 alene er af OECD blevet vurderet til at være omkring 8,36 mia. EUR.


Sikkerhedspolitisk situation

Polsk sikkerhedspolitik skal overvejende ses i lyset af truslen fra Rusland, som i Polen anses for at være den primære langsigtede sikkerhedstrussel.  Med Ruslands invasion af Ukraine anser Polen den sikkerhedspolitiske situation i regionen for at være permanent forværret. Krigen i Ukraine har skabt en ny geopolitisk verdensorden, uden mulighed for umiddelbart at vende tilbage til tilstanden før den 24. februar 2022. Polen er en aktiv fortaler for skærpet militær støtte til Ukraine.

 

Sikkerhedspolitisk står NATO-samarbejdet centralt for Polen. USA er den centrale alliancepartner for Polen, hvilket kommer til udtryk i den i 2020 indgåede samarbejdsaftale (EDCA) tilstedeværelsen af amerikanske tropper og våbensystemer på polsk territorium. Et vigtigt resultat fra NATO-topmødet i Madrid 2022 var i polsk optik således beslutningen om øget amerikansk militær tilstedeværelse i Europa, og en styrkelse af den østlige flanke, herunder etablering af et hovedkvarter i Polen for den amerikanske hærs 5. korps. Øget NATO tilstedeværelse på østflanken, etablering af nye forsvarsplaner, kollektivt forsvar og en ny model for generering af militære enheder til NATOs styrkestruktur står højt på Polens NATO-agenda.

 

Derudover har sikkerhedsstrategien en bredere tilgang til sikkerhed, der bl.a. omfatter energiforsyning, civilt beredskab og cyberforsvar. I dag bidrager Polen med ca. 2000 udsendte tropper til missioner i regi af bl.a. NATO og EU, og Polen er værtsnation for et af styrkehovedkvartererne for EU's træningsmission til støtte for Ukraine. Polen deltager endvidere med soldater i Estland og Rumænien som en del af NATO’s ’Enhanced Forward Presence’ mission. Polen fulgte i den første halvdel af 2021 NATO trop og trak sig ud af Afghanistan.

 

Der er ikke mindst i lyset af Ruslands invasion af Ukraine en bred opbakning i Polen til regeringens sikkerhedspolitiske linje og behovet for oprustning og modernisering af forsvaret. Forsvarsbudgettet udgør 3 procent af BNP i 2023. Derudover har Polen etableret en forsvarsfond som skal bidrage til finansiering af indkøb af nyt materiel og våbensystemer. Polens forsvarsudgifter forventes at udgøre ca. 4 procent af BNP i 2023. Polen har således potentiale til at opbygge EU’s stærkeste hær ved udgangen af dette årti.

 

Polen og Danmark deler bl.a. interesser i forhold til Østersøen og Baltikum. De fælles interesser er bl.a. afspejlet i samarbejdet i NATOs multinationale korpshovedkvarter i Szczecin, hvor Polen, Danmark og Tyskland er rammenationer.

 

Opdateret 05-07-2023