Gå til indhold

Kommunale og regionale valg i Danmark den 16. November 2021 - brevafstemning

Der afholdes kommunale og regionale valg i Danmark tirsdag den 16. november 2021. Enhver vælger, der er optaget på valglisten, kan brevstemme på den danske ambassade i Warszawa eller et honorært konsulat.

Brevafstemningen er allerede mulig. Der er ingen frist for, hvornår du senest kan brevstemme, hvis du opholder dig i udlandet, men er brevstemmen ikke modtaget i rette kommune på valgdagen senest kl. 8, kan brevstemmen ikke komme i betragtning.
Husk at medbringe pas eller anden legitimation (kørekort eller gult sygesikringsbevis).
Ekspeditionstider:

Du kan afgive din brevstemme på ambassaden fra mandag-fredag kl. 10.-15, j.f. ambassadens lukkedage https://polen.um.dk/om-os/ambassadens-lukkedage-2012

Kontakt venligst det honorære konsulat, hvis du ønsker at brevstemme på ét af de honorære konsulater https://polen.um.dk/travel-and-residence/konsulater-i-polen

Du kan læse mere på
økonomi- og indenrigsministeriets hjemmeside
og
borger.dk